Jeg har i mange år arbejdet med at filte. Mest holder jeg af at lave billeder i filt. Med mine filtbilleder fortæller jeg historier og formidler stemninger fra mit liv. Min inspiration finder jeg ofte i naturen, i fortælling og mytologi.

Ulden kan blandes med andre fibre, og tilsammen giver dette materiale gode muligheder for farvevalg, form, stoflighed og dybde, hvilket jeg finder meget spændende og udtryksfuldt. Samtidig er det et materiale der er varmt, blødt, stærkt og farverigt, egenskaber jeg symbolsk ønsker at mine billeder skal udtrykke.

Mine billedudtryk skaber jeg ved at bruge Nålefiltning og Vådfiltning til opbygning af stukturen, det være sig de todimensionale som de tredimensionale. Denne flade vil jeg derefter ofte arbejder videre på med maskinbroderi og håndbroderi.

Ydun betyder “hun som fornyr”. Ydun er gudinden for, og symbolet på evig ungdom i den nordiske mytologi. Hun sørgede, med sine særlige æbler, for gudernes sundhed. Ydun passer derfor godt som inspiration og symbol i mit filteunivers

Læs mere her...